17 % af de diabetikere, der får et fodsår, ender med amputation af en fod – så det sker for 5-600 danskere hvert år. Derfor er det ekstremt vigtigt med en hensigtsmæssig reaktiv indsats, hvis man som diabetiker har fået et fodsår. ”Øjeblikkelig aflastning af fødderne er det vigtigste. Når man kommer ind til os i sine egne sko, kan man være ret sikker på, at man går ud i nogle andre: Beskyttelsessandaler med rummelighed og stiv sål, der passer perfekt til fødderne, beskytter tæerne og som skal bruges både ude og inde. Det er som medicin for fødderne,” siger Bo Jørgensen, overlæge og klinisk ansvarlig på Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital.

Moderne bandager, vækstfaktorer og tryktanke

Ud over at skifte til sko med rummelighed og beskyttelse af fødderne, skal selve fodsårene behandles. ”Vi foretager banal sårbehandling for at hindre infektion i områderne omkring et sår, og ofte må vi ty til ret så heftige antibiotikabehandlinger. Desinficerende bandager med sølv, der hæmmer bakterievækst, har et stort potentiale, og bandager med jod har vi mere og mere succes med,” siger Bo Jørgensen.

Nye metoder og teknikker bliver løbende afprøvet og udviklet.

”Lige nu kører vi studier med blodprøver, hvor vi skiller vækstfaktorerne ud af blodet og samler det i en lille 'fibrin-oblat', der lægges ned i såret, så vækstfaktorerne frigives. Det ser ud til at fremme sårhelingen.”

Hyperbar iltbehandling tages også i brug.

”I stigende grad sender vi patienter til hyperbar iltbehandling - hvor man indånder ilt under højt tryk - når kredsløbet er virkelig dårligt. Behandlinger i disse ilttanke kan vende et sår med en masse dødt væv i til et sår, der gror og begynder at lukke sig,” siger Bo Jørgensen og afslutter: ”Det er små skridt hele tiden, så det allervigtigste er stadig din egen omsorg, indsats og viden, hvor du med hjælp fra din partner eller andre i dit netværk tager hånd om problemet for at begrænse skaderne. Egenomsorg og opmærksomhed på problemet er altafgørende.”