Hver eneste dag året rundt undersøger Arnt Nielsen sine fødder for små mærker, tegn på betændelse eller sår. Det er han nødt til, da en hurtig indsats er afgørende. Arnt Nielsen er en af de diabetikere, der har udviklet charcotfod, hvor bindevævet forsvinder mellem knoglerne og gør foden deform.

Kan altid ringe

Til at se sig under fødderne bruger Arnt Nielsen et spejl, som sidder for enden af en stang. Opdager han noget, ringer han øjeblikkeligt til sin fodterapeut Charlotte Westermann, der hellere ser ham en gang for meget end en gang for lidt. Flere gange har de taget problemerne i opløbet og undgået, at det har udviklet sig yderligere.

"Det gør mig tryg at vide, at jeg altid kan ringe til Charlotte og blive undersøgt, hvis jeg opdager noget ved min fod som bekymrer mig. Hun er meget grundig, og kender mine fødder og min sygehistorie godt, fordi hun har fulgt mig tæt i fire år", fortæller han.

Tryg ved årlig status

En gang om året får Arnt Nielsen lavet en fodstatus, som er en obligatorisk del af behandlingen for diabetikere i klinikker for fodterapi. Fodstatus er en grundig undersøgelse af foden, der munder ud i en vurdering af, hvor stor en risiko fødderne er i for at udvikle alvorlige fodproblemer.

"Jeg føler, at der er mere styr på mine fødder med den årlige fodstatus, fordi jeg kan følge udviklingen og den er dokumenteret. Via de årlige statusser kan jeg se, at det går i den rigtige retning", forklarer han.

Troede det var en forstuvning

De første tegn på, at der var noget galt med Arnt Nielsens højre fod var varme, rødme og hævelse. Han tog til lægen, som troede, at det var en forstuvning. Men det er lægen ikke alene om. Charcotfod er en sjælden senkomplikation, som få sundhedsprofessionelle kender til. Derfor gik der lang tid, før man fandt ud, hvad Arnt Nielsen fejlede.

"Det mest frustrerende var, at der ikke var nogen, der kunne finde ud af, hvad det var. Til sidst begyndte mit ben også at hæve og blive rødt, og det viste sig, at jeg havde fået en blodprop i benet. Jeg blev indlagt og udskrevet igen, men benet var stadig hævet. Det var først, da jeg blev henvist til en ortopædkirurg, at jeg fandt ud af, hvad der var galt. Med et glimt i øjet sagde ortopædkirurgen, at han ikke ville skære benet af mig lige med det samme. I stedet fik jeg en diabetesstøvle (aircast), der aflaster foden fuldstændigt, og som jeg gik med i halvandet år", fortæller Arnt Nielsen.

Fodterapeut er bindeled

Diabetesstøvlen blev afløst af håndsyet fodtøj, som Arnt Nielsen altid har på, da det aflaster foden og mindsker risikoen for, at charcotfoden bliver aktiv igen. Han er så konsekvent og bevidst om nødvendigheden af skoene, at han kun tager to skridt uden sko på, når han tager sit daglige bad. Det ortopædiske fodtøj er også med til at forhindre, at Arnt Nielsen får sår, som er en risiko ved diabetes og særligt ved charcotfod. To gange har Arnt Nielsen dog alligevel haft et sår, som pludseligt opstod fra den ene dag til den anden. Og i de behandlingsforløb har Charlotte Westermann fulgt ham tæt, ageret bindeled til hospitalet og suppleret behandlingen. Hun råber også vagt i gevær, når Arnt Nielsen skal have nye håndsyede sko, fordi de gamle ikke længere beskytter fødderne optimalt.

Holder sig tilbage

I det daglige har Arnt Nielsen ikke ondt i sine fødder på grund af nedsat følesans. Men han tænker meget over, hvad han udsætter fødderne for på arbejdet og i fritiden.

"Jeg løber ikke længere og spiller ikke fodbold. Og jeg tænker rigtig meget over, hvad jeg tør kaste mig ud i, før jeg gør det. Jeg kan godt cykle og gå en kort tur, men mere tør jeg ikke. Jeg står heller ikke på stiger på arbejdet", fortæller han.

Beholdt sit arbejde

Arnt Nielsen kunne godt have mistet sit job, da han fik charcotfod, fordi han fra den ene dag til den anden pludselig ikke længere var i stand til at køre truck. Efter en sygemelding i tre måneder pressede han på for at blive omplaceret i Royal Unibrew i Faxe.

"Jeg var noget nede i kulkælderen og tænkte, at jeg aldrig kom i gang igen. Det var ganske enkelt ikke muligt med min fod. Derfor var jeg glad, da jeg fik en stilling på kontoret. Jeg er nu blevet lagerforvalter på samme arbejdsplads", siger han.

Fakta

Tiden er afgørende
Charcotfod (udtales sjarkofod) er en sjælden skade, hvor bindevævet forsvinder mellem knoglerne og gør foden deform. Mellem 0,2 - 0,3 procent af patienter med diabetes får en charcotfod.
Symptomerne er hævelse, rødme og øget hudtemperatur. De kan også være ukarakteristiske i form af uro, murren og fornemmelse af instabilitet. Lidelsen er ofte smertefri. Fra de første symptomer opstår, til diagnosen stilles, er der er fare for knoglesammenfald, instabilitet og deformitet, yderligere hævelse og eventuelt udvikling af sår på foden. Charcotfoden skal derfor aflastes så hurtigt som muligt.
Kilde: Sundhed.dk


Fodundersøgelse af diabetikere
Alle mennesker med diabetes bør have mindst en fodundersøgelse om året med henblik på at identificere potentielle fodproblemer (Kilde: International Working Group on the Diabetic Foot).

Almen praksis bør – på trods af inddragelse af fodterapeuter til den årlige fodundersøgelse – opretholde sit pædagogiske bidrag til at sikre, at patienterne tager problemet alvorligt og sørger for fornøden fodpleje og egenomsorg (Kilde: DSAM’s vejledning om Type-2-diabetes).

Patienter med diabetisk fodsår, kompliceret diabetisk fodsår eller ukompliceret diabetisk fodsår, der ikke viser væsentlig bedring efter to til tre uger, skal henvises til behandling på hospital, hvor multidisciplinære team (fodterapeuter, læger, sårsygeplejersker m.fl.) varetager sårbehandling, vejledning og aflastning.


(Kilde: Dansk Endokrinologisk Selskabs nationale behandlingsvejledning for diabetes)