”Når man støder på type 2-diabetes, bør man som udgangspunkt straks også tænke hjerte-kar-sygdomme. Der er nemlig en tæt sammenhæng, som man ikke var tilstrækkelig opmærksom på for bare 15 år siden. Begge sygdomme er ofte ’snigere’, der udvikler sig over mange år. Vi får alle begyndende åreforkalkning fra vi er 18 år, men udviklingen er accelereret hos diabetikere. Mange har påvirket sukkerstofskifte og regelret diabetes i 5-10 år, inden de bliver diagnosticeret, hvilket slider på kroppen og i særdeleshed på karrene. Denne udvikling gør, at personer med diabetes oftest dør for tidligt,” siger Tina Vilsbøll, klinikchef på Steno Diabetes Center Copenhagen og professor ved Københavns Universitet. Men heldigvis kan man gøre en hel del selv ved at være opmærksom på en række symptomer, være nysgerrig og opsøgende på ny viden og nye metoder og ved at kunne stille de rigtige spørgsmål til sin læge.

Aldrig for sent at gøre noget

”Alle type 2-diabetespatienter bør på diagnosticeringstidspunktet få lavet et EKG (elektro-kardiogram). Et normalt EKG er dog ikke det samme, som at man er hjerterask, så det er kun en af de ting, man skal have gjort,” siger Tina Vilsbøll. Herudover skal man snakke med sin læge om, hvordan man generelt har det: Har man f.eks. åndedrætsproblemer, hævede ben, smerter i brystet eller oplever svimmelhed og utilpashed, så skal man tjekkes. Samtidig skal der kigges på de livsstilsfaktorer, der kan modificere risikofaktorerne.

Mange har påvirket sukkerstofskifte og regelret diabetes i 5-10 år, inden de bliver diagnosticeret, hvilket slider på kroppen og i særdeleshed på karrene.

”Kosten er i den grad vigtig i forhold til overvægt, og hvis din diabetes generelt skal være bedre reguleret - i den grad også med fordele for hjertet - så er motion hensigtsmæssig. Også på det punkt er det virkelig aldrig for sent at komme i gang,” siger Tina Vilsbøll. For at komme på forkant med de diabetesrelaterede hjerte-kar-sygdomme lyder Tina Vilsbøll råd til personer med risiko for type 2-diabetes: Kom afsted til egen læge og bliv diagnosticeret, jo før jo bedre, for det gør en forskel, da 20-30 procent har komplikationer allerede på diagnosetidspunktet. Har patienterne samtidig hjertesygdom er det yderst vigtigt at blive behandlet for at bremse en yderligere udvikling. Og til behandlerne: Skal man behandle type 2-diabetes, så bliver man nødt til at følge med, for det er kompliceret og kræver, at man er opdateret. Er man ikke selv opdateret tilstrækkeligt til at varetage moderne diabetesbehandling, er det vigtigt at henvise til andre.

Henvisninger på ’løs indikation’

Da både type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme oftest udvikles over flere år, stiller det bl.a. store krav at vurdere symptomerne. ”Udfordringen er at type 2-diabetikere ikke altid har de klassiske symptomer. Hvis en 40-årig slank mand uden diabetes får en blodprop i hjertet, får han brystsmerter, men diabetespatienter kan have atypiske symptomer som åndedrætsbesvær, svimmelhed eller utilpashed, i stedet for klassisk trykken i brystet. Det stiller krav til behandlerne, at åndedrætsbesvær kan skyldes åreforkalkning og ikke nødvendigvis rygerlunger,” siger Tina Vilsbøll og tilføjer:

”Det bør være på løs indikation, at man henviser en person med type 2-diabetes til vurdering for hjerte-kar-sygdomme, for det gælder om at få diagnostikken i gang. For hvis man har et hjerte med åreforkalkning, der giver en forsnævring, kan man gå ind ved hjælp af en stent eller en by-pass-operation – før patienten endnu har haft en blodprop og dermed undgå udvikling af en regelret blodprop.” Ud over stentbehandling er det altid vigtigt at behandle blodtrykket, kolesteroltallet og ændre på livsstilen (kost, rygning og motion).

Ny medicin redder liv

Af ny medicinsk behandling til at sænke blodsukkeret er der særligt to klasser, der er interessante. SGLT2-hæmmere gør, at patienterne tisser sukker, og i 2015 blev det dokumenteret, at gives det til diabetikere, så vil færre der udvikle hjerte-kar-sygdomme. En anden klasse er GLP-1-baseret behandling, der er lægemidler baseret på et tarmhormon, der også sikrer blodsukkeret, men tillige har andre ting i sig, der gør at også blodtrykket, kolesterolet og vægten falder. ”Disse nye metoder er vigtige brikker i det her puslespil, der flytter mange af de ting, der er risikoparametre for patienterne. Og de seneste år har vi fået meget mere fokus på at blive endnu bedre til at identificere hvilke patienter, der skal have hvilken medicin,” siger Tina Vilsbøll.