”Men desværre bliver mange diabetespatienter aldrig tilbudt specialiseret, faglig støtte fra en diætist, fordi alt for mange kommuner og regioner vælger at spare på netop det område,” konstaterer klinisk diætist Pernille Machholdt Østergaard, Diabetesklinikken, Gentofte Hospital.

Diabetes er en såkaldt multifaktuel sygdom. Den spiller f.eks. ind på fødder, øjne, hjerte og nyrer.

”Men ændrer patienterne madvaner, kan det have en underbyggende effekt på behandlingen af diabetes. Den traditionelle behandling handler jo i meget høj grad om forebyggelse – om at minimere risikoen for senere i forløbet at få alvorlige følgesygdomme. Derfor betyder det så meget, at patienterne forstår vigtigheden af at spise sund mad. Gennem samtaler med en diætist kan de få indsigt i hvilken mad, der kan være til gavn for dem.”

Pernille Machholdt Østergaard pointerer, at den rigtige mad kan to væsentlige ting.

På den ene side kan den hjælpe folk til at minimere deres indtag af store mængder kulhydrater, som påvirker blodsukkeret. På den anden side kan sund mad hjælpe patienterne til et vægttab. Taber man nogle kilo, har det straks en positiv effekt på ens blodsukker og set på den lange bane vil et vægttab gøre, at kroppens insulin virker bedre.

Omkring 80 procent af patienter med type 2-diabetes lider af overvægt.

Ingen tallerkenvægt

”Folk skal lægge deres livsstil om. Det gælder om at spise groft – få mange kostfibre og mange grøntsager. Minimum 300 g. grønt om dagen. Det er også vigtigt, at patienterne undgår for mange drikkevarer med kulhydrater, f.eks. frugtjuice og sodavand. Og så skal de lære at begrænse deres portioner.”

Det er svært at ændre livslange madvaner, erkender Pernille Machholdt Østergaard. Derfor er det en af diætisternes fornemste opgaver at give patienterne nogle nemme metoder til at omsætte ændringerne til praksis. Metoder der kan bruges, når folk er til fest, på ferie – ja, uanset hvor de befinder sig. Og uden de behøver have en tallerkenvægt i tasken.

”Mange får ikke et tilbud om støtte fra en diætist, fordi det ikke eksisterer dér hvor de bor. Men vi skal forholde os til mad flere gange hver dag. Får diabetespatienter ikke de rigtige redskaber til at ændre på deres madvaner, lader de stå til. Og den attitude kan få alvorlige konsekvenser for deres helbred og levetid.”

Patienter der bliver henvist af deres praktiserende læge til en privat diætist, fordi det offentlige system ikke kan diske op med et tilbud, får ikke offentligt tilskud til behandlingen.

”Det er helt forkert og får mange til at takke nej. Tilskuddet burde ligge på niveau med dét, der bliver givet til fysioterapeutbehandling.

En diabetespatient bør altid blive henvist til et sted, hvor det er et tværfagligt team, der står for behandlingen. Så er han eller hun i rigtig gode hænder.”