Af Henrik Nedergaard, Administrerende direktør, Diabetesforeningen

Diabetes er først og fremmest en kronisk sygdom, der rammer uhyggeligt mange danskere og forandrer deres liv og påvirker deres familie og pårørende. Det gælder ikke mindst for de børn og unge, der rammes af type 1-diabetes og resten af deres liv skal tage insulin, måle blodsukker og have konstant fokus på at undgå alvorlige følgesygdomme. En del af de samme udfordringer rammer også de voksne, der får konstateret type 2-diabetes. Men i modsætning til type 1-diabetes, der hverken kan helbredes eller forebygges, så kan mennesker med type 2-diabetes eller dem, der er på vej til at få sygdommen, gøre rigtig meget selv.

Forebyggelse af type 2-diabetes

Mere fysisk aktivitet er blandt de faktorer, der betyder mest. Både i forhold til at undgå overhovedet at få type 2-diabetes og også for at leve godt med sygdommen uden følgesygdomme, hvis man har fået stillet diagnosen. Dansk forskning kom i august med opløftende nyt, som klart demonstrerede hvilken enorm betydning fysisk aktivitet kan have for mennesker med type 2-diabetes.

Vi kigger stadig på en nær fremtid, hvor 430.000 danskere om 13 år vil have fået diagnosen type 2-diabetes.

Forskningen viste, at over halvdelen i en gruppe med type 2-diabetes, der dyrkede intensiv motion i op til en time fem-seks gange om ugen i et år og fik diætisters hjælp til en fornuftig kostplan, fik normaliseret deres blodsukker, så de ikke længere havde brug for diabetesmedicin. Det giver håb for mange, for det viser, at kan man træne rigtig meget, er det også muligt at nå langt. Men der er desværre vigtige nuancer: Forsøget omfattede blot en lille gruppe forsøgsdeltagere, der alle var forholdsvis unge og havde haft type 2-diabetes i få år. Ingen af deltagerne fik insulin.

Diabetes type 2 skal opdages i tide

Disse forbehold taget i betragtning gør, at truslen fra type 2-diabetes desværre langt fra kan afblæses: Vi kigger stadig på en nær fremtid, hvor 430.000 danskere om 13 år vil have fået diagnosen type 2-diabetes. Når resultaterne alligevel er stærkt opløftende, er det fordi, de understreger, hvor vigtigt det er, at type 2-diabetes opdages i tide, så der er mulighed for at handle selv. Derfor bruger Diabetesforeningen hvert år den 14. november, Verdens Diabetesdag, til at få så mange som muligt til at svare på de syv enkle spørgsmål i Diabetesforeningens risikotest. Risikotesten kan udfyldes både på diabetes.dk eller ved et af de talrige arrangementer på apoteker, sundhedscentre og hos fodterapeuter, som Diabetesforeningen den dag er vært for.

Bliv testet for diabetes

Det er absolut nødvendigt, at langt flere danskere tager risikotesten: 60.000 danskere har allerede type 2-diabetes uden at vide det og helt op til 300.000 har såkaldt prædiabetes, altså forstadier til sygdommen. De skal findes, så de både kan få den nødvendige medicinske behandling, og tage forholdsregler, så de enten helt undgår eller i det mindste udskyder den alvorlige diagnose, type 2-diabetes. Det haster, for dansk forskning viser, at flere end hver tredje allerede har en eller flere alvorlige følgesygdomme som nyreproblemer, nedsat syn, hjertesygdom eller fodsår, når diagnosen type 2-diabetes stilles. Diabetes koster hvert år samfundet 32 milliarder kroner. Gør vi det rigtige, som jeg har beskrevet her, fastholder vi det gode liv for patienter og pårørende – og bedrer samtidig samfundsøkonomien.

Derfor: Klik ind på diabetes.dk og tag risikotesten. Det kan vise sig at være den vigtigste beslutning i dit liv.