Hvis alle danskere var normalvægtige, ville der stort set ikke være nogen med type 2 diabetes. Så enkelt kan sammenhængen mellem overvægt og type 2 diabetes formuleres, ifølge Sten Madsbad, klinisk professor og overlæge på Endokrinologisk afdeling på Hvidovre Hospital.

Mavefedt øger risikoen

Det er dog ikke al overvægt, der er lige farlig, påpeger Sten Madsbad. Især fedt om maven er et risikotegn, mens store lår og en fyldig bag ikke er nær så usundt.

“Din livrems længde er en meget nem måde at vurdere, om du er i risiko for at udvikle diabetes. Man kan næsten spotte en persons risiko ved at se på mængden af mavefedt,” fortæller Sten Madsbad.

Sygehistorie og blodprøver

Når en læge skal vurdere en persons risiko for at have eller udvikle diabetes, er en sygehistorie med type 2 diabetes i familien også en indikator. Har en af forældrene type 2 diabetes, er personens risiko for at udvikle sygdommen på et tidspunkt 40 pct.

Det vigtigstever, at man fårvet vægttab, og at man kan holde det.

Når diagnosen skal stilles, vil lægen måle blodtrykket og tage en blodprøve for at måle langtidsblodsukkeret og forskellige typer fedt i blodet, bl.a. HDL og triglycerider. Insulinresistente personer, dvs. personer med risiko for at udvikle type 2 diabetes, har ofte lav HDL og høje triglycerieder.

Selv et lille vægttab har effekt

For de 750.000 danskere, der skønnes at være i risiko for at udvikle diabetes er vejen ud af risikozonen dog temmelig overskuelig.

“Selv et begrænset vægttab på 5-7 kilo vil halvere deres risiko for at udvikle sygdommen. Og hvis rygerne med forstadier til diabetes også holder op med at ryge, eller bare sætter forbruget kraftigt ned, vil deres risiko blive endnu mindre,” siger Sten Madsbad.

Han vil ikke love, at prædiabetikerne helt kan undgå at udvikle sygdommen. Alder spiller også en rolle. Men for hvert år, man kan udskyde diabetes, bliver de mange følgesygdomme også udskudt. Og det giver et længere liv. Følgesygdommene til type 2 diabetes er bl.a. hjerte-karlidelser, nyresygdomme, øjensygdomme og problemer med blodomløbet, der kan give følelsesløshed i hænder og fødder. Det er det, der giver de ubehagelige fodsår hos nogle diabetikere.

Motion beskytter mod diabetes

Motion gør kroppen mere følsom over for det insulin, som diabetikere har nedsat effekt af. Type 2 diabetespatienten er insulinresistent. Derfor kan en gåtur i rask tempo eller en cykeltur være en effektiv måde at modvirke sygdommens konsekvenser. Effekten varer et par dage, og derfor anbefaler Sten Madsbad - og de danske sundhedsmyndigheder i øvrigt - at man motionerer en halv time tre gange om ugen.

Han anerkender, at smerter i knæ, hofter og ryg kan gøre motion til et overskueligt projekt. Der for understreger han, at lidt motion er bedre end slet ingen, og at der for den gruppe især er hjælp at hente i kosten.

Hjerterigtig kost og diætister kan hjælpe på vej

“Et begrænset indtag af kulhydrater som lyst brød, pasta og søde sager kan mindske risikoen for at udvikle diabetes. Fedt skal man også spare på, og derfor anbefaler vi det, vi kalder hjerterigtig kost,” siger han og henviser til Hjerteforeningens hjemmeside, hvor man finder en lang række opskrifter på hjerterigtig kost.

Er det svært at lægge sit liv om, kan en diætist hjælpe med at tage små skridt, der fungerer, og som fører til en varig livsstilsændring.

Livsstilen er vigtigere end et hurtigt vægttab

Sten Madsbad påpeger at det er svært at tabe i vægt, da et vægttab medfører, at kroppen sætter stofskiftet permanent ned. Samtidig ændres de appetitregulerende tarmhormoner, hvilket medfører at man bliver sulten og skal spise mere for at blive mæt.

“Det er årsagen til, at man ofte tager de tabte kilo på igen efter et år eller to, endda ofte med et par ekstra kilo oveni. Det er derfor vigtigt at forstå, at man aldrig vil kunne spise nær så meget, som man kunne før vægttabet.”

Sten Madsbad fraråder de meget drastiske kure og anbefaler, at man accepterer, at vægttabet og livsstilsændringen tager tid.

”Det vigtigste er, at man får et vægttab, og at man kan holde det.”